Jazz og Kristian Marcussen

Da jeg var barn, spillede min far jazz på klaveret. Hurtigt blev jeg glad for denne genre, og jeg begyndte at spille den selv i en tidlig alder.

Som ung var jeg heldig at spille med i Ishøj Big Band, under ledelse af Ole Kock Hansen. Senere blev jeg selv pianist og dirigent for big bandet Naughty Notes i Ishøj. Jeg fik jazzklavertimer hos Ole Kock Hansen og blev optaget på jazzafdelingen på Hochschule für Musik und darstellende Kunst i Graz, Østrig. Her tog jeg 1. diplomeksamen i jazzklaver.

Mens jeg var i mine 30’ere, grundlagde jeg Kristian Marcussen Trio, som er min jazztrio, der spiller mine egne kompositioner. Desuden fungerer jeg som jazzpianist i forskellige sammenhænge, bl.a. med mit band Exclusive Jazz.

Her optræder jeg med et solonummer i en koncert i Helleruplund Kirke i 2014:

Kristian Marcussen live: Hymn To Freedom (Oscar Peterson)